DU KAN SØGEOPTIMERE BILLEDER I EXIF

Der er som udgangspunkt noget nyt at lære her. Det handler om optimering af søgevenligheden på billeder. Exif betyder (Exchangeable Image File Format), og er en specifikation til at gemme en række informationer omkring billedet. Exif data rummer information fra kameraet omkring dit billede. Her oplyses om kamera model og hvilke lukketider osv. der blev brugt, da billedet blev taget. Der kan også ligge information om hvilke programmer du har brugt til at redigere billedet med. Der hvor det komme til ens fordel er, at tilføje forfatter, søgeord og beskrivelse af billedet. Når de er lagt på hjælper det søgemaskiner til at forstå hvad billedet handler om. Det giver en lille ekstra hjælp til at få sine billeder højere op i søgemaskiner.

HVILKE PROGRAMMER KAN SE EXIF DATA?

Photoshop og Lightroom understøtter Exif data, og man kan rette og tilføje tekst til Exif.
I Lightroom kaldes det metadata og i Photoshop filinfo.
Har man ikke disse værktøjer, kan der ofte findes en freeware version på nettet til at rette exif data i billedeinformation.

Chrome browser fra Google, har også plugin til at læse exif data, og er ret smart og funktionel. Den kaldes Exif-Viewer og giver en lille blå firkant nederst i hjørnet af de viste billeder. Et klik på den og du kan læse alt Exif info.

DET FARLIGE VED EXIF DATA

De informationer man udgiver på Exif kan indholde Geotag, og fortæller om hvor man holder til. Det samme gør sig gældende om kameraet og linsens serienummer.
Med disse informationer liggende kan man spore sig frem til ejermanden af billedet. Ofte har det ingen betydning, men udgiver man noget som kommer i mediernes søgelys, og pludseligt fortryder man har lagt det op, så kan man altså spores den vej. Det samme gælder stjålet kameraudstyr.
Det vil sige, at man vil kunne spores, hvis man bruger stjålet udstyr til at lægge billeder op på nettet. Så køb dit udstyr og hold dig helt fra stjålet grej.

Jeg har i eksemplet her optimeret Exif data til billedet, udelukkende for at give resultaterne til søgemaskinerne. Når søgerobotterne har indlæst og indexeret billedet, kan man være heldig at læse ens Exif info fra Google Images. Det er ikke altid man kan forvente at det sker, da de også anvender “alt text”. Det ses specielt på sider med mange billeder, hvor vi gør det nemmere for søgerobotter at indeksere billedet med de rigtige søgeord.

Læs også: