Hvordan bliver man portrætfotograf? Portrætfotografering har været en del af fotografiet næsten ligeså længe, som kameraet har været opfundet. Når de fleste starter deres fotografiske udvikling går der som regel ikke lang tid før familie og venner samt kæledyr bliver ofre for den nye portrætfotografs passion og hobby.
I dag bruges portrætter til en lang række ting
I dag bruges portrætter til en lang række ting. Familier får taget portrætter de vil hænge på væggen i hjemmet. Nygifte par får lavet bryllupsportrætter for at dokumentere deres store dag.
Erhvervsfolk og lignende får taget studioportrætter så de kan smide dem op på deres sociale medier såsom LinkedIn og på deres hjemmesider. Selv nyfødte babyer slipper ikke når deres forældre får den ide de vil havde lavet babybilleder.
Vi har lavet en lille guide du kan bruge hvis du er seriøs med dit portrætfotografi. Når det kommer til portrætfotografering handler det ofte om bare at komme igang og forsøge sig.
Med tiden vil du undre dig over du ikke flytter dig og vil derfra begynde at søge mere viden om hvordan du kan forbedre dine portrætfotos. Personlig bruger vi ofte YouTube til inspiration når det kommer til portrætfotografering.
10 trin på vejen mod at blive portrætfotograf
1. Kunsten at portrætfotografere
Hver eneste fotograf starter deres egen rejse fra en ydmyg begyndelse. Uanset om du er blevet fodret med fotografering i barndomshjemmet eller interessen først er dukket op senere, så er du endt her fordi du vurderer at portrætfotografi er sejt og du gerne vil vide mere om om emnet.
For mange er fotografering også bare en skøn hobby de bruger på ferien eller i den lokale fotoklub. For nogle ender den med at blive en bi-indtægt for for andre igen et levebrød.
Her kan du se nogle af de portrætter vi har fotograferet
Min generation kunne vælge fotografering i folkeskolen som et tilvalgsfag og det startede for nogen ihverfald et større engagement for fotografiet og lysten til at tage portrætter.
Selvom vi har arbejdet med portrætfotografering professionelt i mange år, så fortsætter vi også med at uddanne os selv for at finde nye ideer og spændende fotografiske processer.
Det er jo det fede ved at være professionel fotograf at man får betaling for at udleve sin hobby og igennem denne betaling også kan erhverve sig ny viden og indsigt i det nyeste kameraudstyr og digitale billedbehandlingsprogrammer.
Udover at “øvelse gør mester” princippet, så findes der også andre alternativer til mere viden indenfor portrætfotografering, prøv at se her:
- Bøger om portrætfotografering
- videoer på YouTube om portrætfotografi
- Fotokursus ved en dygtig fotograf
- Gå i lære som fotograf
2. Hvilke karrieremuligheder der findes for portrætfotografer i Danmark?
Idag er der ikke så mange af de “lokale portrætfotografer” nede på gadehjørnet tilbage. Førhen kunne man faktisk komme i lære i sådanne forretninger og blive undervist i professionel portrætfotografi.
Den slags fotografer er erstattet med freelance fotografer, der som udgangspunkt kører i hele Danmark og laver billeder og fotoopgaver på bestilling. Der er 2 fotografiske nicher tilbage hvor man som sådan kan komme i lære og det er:
- Fotojournalist uddannelsen
- Reklamefotograf uddannelsen
Læs om uddannelsen som fotojournalist?
Du behøver dog ikke vælge at gå uddannelsesvejen
Du behøver dog ikke vælge at gå uddannelsesvejen i Danmark. Fotograf titlen er ikke en beskyttet titel og alle kan derfor kalde sig selv for fotograf. Vil du gerne arbejde med portrætfotografering, så anbefaler vi at du får etableret adgang til et fotostudie eller selv starter et.
Da vejret i Danmark ofte er meget utilregnelig, så er det anbefalingsværdigt at kunne trække indenfor i tørvejr i et varmt fotostudie især om efteråret og vinteren.
Læs spændende artikel: I lære som fotograf
Opstart af eget fotostudie
Opstart af eget fotostudie kan virke skræmmende for mange. Masser af tanker såsom:
- ved jeg nok om lyslægning
- har jeg råd til et lokale
- kan jeg overhovedet levere den type portrætter kunderne gerne vil have etc
Når du tager springet vil du opleve din kreative frihed vokse og du vil også opleve at kunderne hurtigt via mund til mund anbefaler dig til andre (som ringe i vandet princippet). Det kræver selvfølgelig at du levere gode resultater og dine billeder hurtigt opnår en vis kvalitet.
Det er også vigtigt at du indtænker at selvom du har din egen virksomhed, så forpligter den også. Du skal stå lange dage og skyde portrætter. Du vil få mega travlt op mod højtider såsom julen og konfirmationer samt bryllupssæsoner. Du kommer også til at arbejde i weekender og på skæve tider hvor folk har fri fra deres normale 8-16 arbejde.
Det tager tid at opbygge et godt omdømme, som portrætfotograf. Og du vil også opleve at der kan være måneder hvor det knap nok hænger sammen økonomisk. Den “forretningsmæssige side” af arbejdet, som fotograf kan også være kedelig, trættende i form af regnskab, regninger, mailbesvarelser, annoncering og meget mere.
Der vil altid være fordele og ulemper ved at være selvstændig. Men det gælder jo også hvis man er almindelig lønslave et sted.
Interessant artikel om hvorfor en bryllupsfotograf sjælden er billig
3. Lav et samarbejde med en etableret portrætfotograf
Det er jo logik for burhøns at en allerede etableret portrætfotograf, har overlevet de samme udfordringer du nu står med, som ny-udsprunget portrætfotograf. De har oplevet samme op og nedture du selv vil stå med i løbet af din fotografiske karriere.
Derfor kan vi heller ikke anbefale nok, at du kontakter nogle allerede etablerede fotografer i branchen og spørger til om de vil hjælpe dig igang. Nogle fotografer takker pænt nej tak da de er bange for at hjælpe en kommende konkurrent, mens andre blot ser det som en naturlig del af deres egen fotografiske udvikling. Alle har jo startet samme sted.
Du kan starte med at tilbyde at hjælpe gratis med diverse opgaver i fotostudiet fra rengøring, lave kaffe, assistere portrætfotografen og meget mere. Mens du er i disse omgivelser, vil du hurtigt opleve at du bare ved at se og være tilstede, lærer en masse spændende ting om hvordan bliver man portrætfotograf.
Med tiden kan du så begynde at spørge ind til fototeknikken og lære at mestre lyslægning og forstå vigtigheden af de forskellige portræt objektiver fotograferne bruger til dagligt.
Eller en professionel bryllupsfotograf
Du kan også kontakte en professionel bryllupsfotograf og spørge om du må komme med ud på en eller flere fotoopgaver indenfor bryllupsfotografering. Her kan du også tilbyde din hjælp, som praktisk gris og sørge for at gøre den professionelle bryllupsfotografs arbejde lidt nemmere.
Igen skal du så udnytte tiden på at suge viden og se hvordan den erfarne fotograf arbejder med brudepar og bryllupslokation.
Bryllupsfotografer arbejder oftest on-location og du får derfor et godt indblik i hvordan man arbejder udendørs under forskellige lysforhold og ikke mindst vejrforholdene i Danmark.
Mange fotografer oplever faktisk at bryllupsfotografiet er noget af det mest pressede og stressende du kan arbejde med indenfor portrætfotografiet. Det skyldes at bryllupper idag ofte er fyldt med masser af forskellige aktiviteter brudeparrene skal igennem i løbet af deres store dag og det hele skal jo dokumenteres af bryllupsfotografen.
Mød en professionel erfaren bryllupsfotograf
4. Definer din ideelle målgruppe – Hvem vil du fotografere?
Dybest set kan man lidt poetisk sige, at hvis det lever og ånder vil der sandsynligvis være nogen “derude”, der ønsker et billede af det. De to hovedportrætkategorier du møder er “Mennesker” og “Dyr” – men disse overskrifter har jo en masse forskellige nicher under sig. Her er et par af dem:
Portræt af mennesker
- Ansigtsportrætter til visitkort og web
- Skolefotografering af skolens elever
- Bryllupsportætter
- Forlovelsesportrætter
- Familieportrætter
- Portræt af nyfødte
- Gravid portræt
- Fødselarer
- Medarbejderportræt
- Sølvbryllupspar etc
Portrætbilleder af kæledyr
- Portrætter af hunde og katte
- Eksotiske dyreportrætter
- Kæledyrsportrætter
Der vil ofte være ekstra “run” på fotografering af børn med deres kæledyr op modd julen. Fotografering er ofte en populær gave under juletræet, især når det kommer til den ældre generation, der efterhånden har alt de kan ønske sig.
Med så mange portræt emner derude er det essentielt du udvælger de nicher der passer bedst til dig. Det er vigtigt de fotoopgaver du vælger tænder noget kreativt i dig. Ellers vil du hurtigt brænde ud i branchen og det du skal fotografere, ende med at kunne sidestilles med et arbejde på en samlebåndsfabrik.
5. Få dig en officiel fotograf uddannelse
I Danmark er der 2 officielle fotografuddannelser, der sikrer dig du bliver ordentligt klædt på. Disse 2 uddannelser er også ret forskellige i deres æstetiske udtryk og medtoder. Men ens for dem begge er arbejdet med billedmediet og fremstille fotografisk æstetik.
Her er lidt officiel fakta fra den officielle fotografuddannelse:
Fakta
- Uddannelsens varighed: 5 år
- Adgangskrav til grundforløb: Folkeskolens afgangseksamen el. tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik
- Overgangskrav til hovedforløb: Vær opmærksom på, at der er specifikke krav ved overgangen til hovedforløbet
- Dimensionering: Uddannelsesaftale eller kvoteplads
- Skolepraktik: Ikke mulighed for skolepraktik
- Økonomi: SU og elevløn
- Muligheder for at læse videre: Du får adgang til flere videregående uddannelser
Fotografuddannelsen giver dig en grundlæggende erfaring med de mange forhold, som bestemmer kvaliteten af forskellige billeder. Du lærer hele processen fra planlægning over optagelse og til endelig færdiggørelse af billeder. Det er ofte en dyr og teknisk kompliceret proces, der stiller store krav til fotografens dygtighed. Fotografens arbejdsområde er meget bredt. Det kan fx være at lave reklame- og illustrationsbilleder, portrætfotos, luftfotos eller idéforslag og skitser til kunder. Endvidere planlægger du produktionsforløb, laver prisoverslag og samarbejder med stylister, modeller og mediefolk m.fl.
Læs mere om fotokurser online her
6. Beslut dig for om du vil arbejde for andre eller for dig selv
Inden ddt kaster dig ud i projektet som kommerciel og professionel portrætfotograf. Så bør du overveje om du fungerer bedst som ansat eller som selvstændig fotograf. Det ene udelukker selvfølgelig ikke det andet. Men nogle mennesker trives bare bedst i samarbejde med andre.
At arbejde som selvstændig fotograf, kan godt til tider være et lidt ensomt arbejde. Selvom man taler med kunderne hver dag, så mangler man sparring og inspiration fra ligesindede fotografer i branchen.
I sidste ende er det ofte et temperamentsspørgsmål om man er til det ene eller det andet. Uanset hvad du vælger er det vigtigt du mærker godt efter inden du tager springet.
7. Byg din portfolio
Uden gode billeder i din portfolio du kan vise frem til kunder i dit fotostudie eller online på din hjemmeside, så har du ikke gjort det nemt for dig selv. Start med at tilbyde nogle portrætfotoopgaver til en billig peng, så du både får noget erfaring men også får udvidet din portfolio.
Læs artiklen: Få taget et professionelt portrætfoto
Sørg for din portfolio er varieret og alsidig. Jo mere du viser du magter diversiteten i dine portrætter og fotografiske ideer, des større vil chancen være for du får succes med dit brand.
Hvad skaber så en stærk alsidig portræt portfolio?
- Portfolien skal gerne vise hvad du er specialist i
- Sørg for stor variation i dine portrætter og personer
- Hellere 10 stærke portrætter end 30 halvdårlige
- Vi du kan arbejde under forskellige lysforhold
- Vis du har næse for selv de mindste detaljer
- Brug en genkendelig billedbehandling
8. Find din personlige stil og tilgang til portrætfotografiet
Din personlighed og din tilgang til selve fotograferingen er meget vigtig. Nogle vil påstå man næsten skal være halv psykolog for at få folk til at slappe af foran et kamera i et fotostudie med blinkende flashlamper med mere. Får fotografen ikke skabt den “gode atmosfære”, kan du været nok så god til at bruge dit fotografiapparat og flashlamper, men dine portrætter vil være uden glød og personlighed.
Det er vigtigt du får feedback på den måde du arbejder med mennesker på. Bed brudepar, og personer du har lavet portrætter af, give dig en feedback og tilbagemelding på deres opfattelse af din evne til at guide og vejlede under selve fotograferingen. Det er både lærerigt og nødvendigt!
Vi oplever at vores kunder værdsætter:
- En let og lige til oplevelse uden det føles akavet at blive fotograferet
- En fotograf der er sød, god til at guide og kan rose under vejs
- En fotograf der har et godt renomme og erfaring
- At kunden modtager den kvalitet de forventer fra din portfolio
Som begynder vil du naturligvis ikke mestre alle portrætfotografiets facetter. Men over tid vil du opleve at ovenstående fokuspunkter ofte adskiller en god fra en knap så god portrætfotograf.
9. Bliv fortrolig med dit fotoudstyr – Kamera, Objektiver etc.
Det er naturligvis vigtig at du er fortrolig med dit fotoudstyr inden du for alvor kaster dig ud i betalte professionelle portrætfotoopgaver. Du vil hurtigt få et dårligt ry hvis du står og fjumrer med kameraet, dine objektiver eller flash på en given fotoopgave.
Du skal spørge dig selv om du mestrer både fotografering i et fotostudie, on-location udendørs i det naturlige lys og ikke mindst fotografering af portrætter på en lokation hvor du står i kunstigt lys fra lysstofrør etc. Alle disse aspekter får indflydelse på det færdige resultat du skal levere til kunden.
Det er ikke vigtig om du skal bruge et digitalt Canon, Nikon eller et Sony spejlrefleks kamera. Alle disse 3 professionelle mærker leverer både høj kvalitet kameraer og objektiver. Det handler om dine evner ved brugen af disse. Og her er det kun øvelse, øvelse og atter øvelse.
10. Opbyg et godt renomé igennem god service og kvalitet
Som i alle andre brancher er det selvfølgelig vigtigt at du leverer et godt produkt og en god service. Jo flere kunder der møder dig og din fotografiske virksomhed med en god fornemmelse, vil til enhver tid altid gerne anbefale dig til andre der skal have lavet nogle gode portrætter.
Det er også en god idé for din virkomhed at du nytter dig at sider såsom Facebook og Trustpilot hvor kunder kan give dig feedback. Mange bruger faktisk disse sider for at sikre sig at de booker både kvalitet og godd service.
Skulle du opleve (og det gør du) at du får en reklamation i forbindelse med en kunde der ikke kan lide sine billeder, stilen du laver eller din billedbehandling. Så er det essentielt at du følger kunden pænt til døren. Skal du i sidste ende lave billederne om, så er det det du skal gøre. Kunden har nemlig altid ret. Ellers anbefaler de dig ikke og skriver heller ingen gode anmeldelser. Måske endda en dårlig anmeldelse.
Pas godt på dine kunder! Lav et godt stykke arbejde. Hav styr på din fototeknik og billedbehandling. Så vil du opleve den succes du higer efter i portrætfoto branchen.
Held og lykke med din portrætfotograf virksomhed!!
Hvad synes du om vores artikel “Hvordan bliver man portrætfotograf?”. Synes du vi mangler noget i artiklen vi børe skrive ind?
Skriv gerne en kommentar til os!